VS: Marx, Mao, Bismo og Karsten Johansen

Per Rasmussen (pera@post.tele.dk)
Sun, 21 Feb 1999 20:50:34 +0100

Præstø den 21. februar 1999
Hej!
Jeg hedder Per Rasmussen og er fra Danmark.
Det første gang jeg deltager, men hopper alligevel midt ind i det...
Bismo skriver nå:
Alle preiker *noe* piss. Jeg gjør det. KVJ gjør det. Jorun Gulbrandsen gjør
det. Jon Michelet gjør det. Lenin gjorde det. Mao gjorde det. Marx gjorde
det.
KVJ:
Javel. Men det forekommer meg likevel at noen babler mens andre har ting å
si. En av disse har liksom "litt" mer interessant og inspirerende å si enn
de andre (Marx) - og det var vel det "diskusjonen" egentlig dreiet seg om
her - noe Bismo lett og elefant prøver å snike seg rundt. Georg Johannesen
er for meg mer interessant enn Mao. Noen prøver å utforske verden, ikke
Mao. Han ville bare beherske og manipulere folk på macchiavellisk vis. Mao
er et eksempel på en hersker som bruker oppbyggelses-sentenser som nytale,
et kodespråk for de innvidde som de kan tolke for å forstå hva vei vinden
nå blåser fra toppen slik at de kanskje unngår å falle i unåde. Big-Bro
ther-tale. Maos yndlingslektyre var kinesiske keiseres beretninger om
hvordan de hersket. At det er en avgrunn som skiller Mao fra Marx er Bismo
ikke særlig interessert i å få fram. Av en eller annen grunn.
Vh. Karsten Johansen

Mest til Karsten Johansen:
Først nogle spørgsmål, derefter nogle bidrag.
Hvorfor er Georg Johannesen mere interessant end Mao?
Hvilke forskelle mellem Marx og Mao er det præcis der gør det til en
afgrund?

Nogle synspunkter:

Mao lavede om på virkeligheden, han fortolkede ikke blot den, hvilket jo
helt er i tråd med Marx' indstilling.
Marx' og Mao's udgangspunkt og syns på verden var den samme. De havde samme
verdensanskuelse.
Det er rammerne for vurderingen af ligheder og forskelle. Ikke om hvorvidt
Mao gad udforske verden eller ej.

Mao's måde at "beherske og manipulere folk på machiavellisk vis" er noget
vrøvl, som må dokumenteres.
Mao's måde at udmønte den demokratiske centralisme på ligger inden for den
kommunistiske tradition, som kan føres helt tilbage til Marx og Engels
under I. Internationale.

I Det Kommunistiske Partis Manifest beskriver Marx og Engels det
kommunistiske parti, som et parti som alle andre.
Hos Lenin. Stalin og Mao bl.a. er det Lenins definition på partiet (3.
Internationale) der er fremherskende. Jeg mener rigtig.
Efter arbejderklassens sejr i Rusland, og opbygningen af socialismen i et
land skubbes arbejder-, bonde- og soldater-rådenes demokrati til side. Mao
forsøgte senere under Den Store Proletariske Kulturrevolution at
virkeliggøre Pariserkommunes demokratiske (om end korte) praksis, og
sovjetternes måde at virke på i de første år efter 1917. Mao ville dog ikke
som Fire-banden tillade, at det kommunistiske parti ikke var lig
statsapparat og offentlig forvaltning.

Til eftertanke og diskussion:
I januar 1960 møder Che den franske marxistiske økonom René Dumont, der
har rejst rundt i Cuba og besøgt landbrugskooperativer. Dumont konkluderer,
at det største problem er, at landarbejderne ikke føler de ejer
kooperativerne. Han foreslår derfor, at de arbejdere, der leverer en ekstra
indsats udenfor sæsonen for at opbygge kooperativet, skal betales ekstra
for på den måde at opbygge en medejerfølelse. Che reagerer voldsomt på
forslaget: "De cubanske arbejdere skal ikke have medejerfølelse, men
derimod følelse af medansvar".

Kammeratlig hilsen
Per Rasmussen

Yours in solidarity
Familien Rasmussen Præstø
Denmark
pera@post.tele.dk
cape@teliamail.dk

Familien Rasmussen Præstø
http://home0.inet.tele.dk/pera/index.htm
http://come.to/familienrasmussen

Cuba SI!
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/index.html

Ernesto Che Guevara
http://members.tripod.com/Per_Rasmussen/ernesto.htm
http://www.geocities.com/Athens/Atlantis/1690/index.html

Viden er Magt! - Grundskoling i marxismen-leninismen
http://w1.1559.telia.com/~u155900373/index.html