Gelatinekapsler smittekilde for kugalskap?
Et par artikler om kugalskapen fra danske Politiken bør være av interesse.
Bl.a. viser det seg at kugalskap av en eller annen grunn er utbredt stort
sett bare i EU-landa. Forsøket på å henge med i USAs press for
landbruksindustrialisering via WTO har sin pris, antakeligvis. Men hvor god
er statistikken og undersøkelsene på kugalskap i andre land?
Det bekymringsfulle er at inkubasjonstida på kugalskap kan være opp til 30
år. Hvordan ser våre politikere ut inni hodene sine om tyve år? Som kjent
ytrer kugalskap/Creutzfelt-Jacobs sykdom seg ved at hjernen blir hullet som
en sveitserost (kanskje sykdommen er mer utbredt en hittil antatt?).
Ellers ser det ut til at den katolske italienske biskoppen har allierte i
kampen mot den vegetariske antikrist: i medisinalindustrien. Vår tid byr på
stadig nye undere. Kua er med sin vegetarianisme derimot en klar alliert
av antikrist, med forindustrien vet å omgå forbudet mot benmel fra 1996 og
således frelse oss alle...
De eneste som er garantert fri for antikrist er den hellige stol og landbruks-
kapitalen. Ifølge varedeklarasjonen.
Amen.
Karsten Johansen
Artikkel I:
Vegetarer tvinges til at indtage dyrerester
Hvis vegetarer skal have medicin, risikerer de mod deres vilje at skulle
indtage restprodukter fra døde køer, da langt de fleste kapsler til medicin
er lavet af gelatine, som igen er udvundet fra køer. Ud over det etiske i af
fodre vegetarer med dyrerester er der i forbindelse med udbruddet af
kogalskab (BSE) sat spørgsmålstegn ved sikkerheden ved at bruge gelatine fra
koknogler.
Folketingsmedlem Jørn Jespersen (SF) vil nu bede sundhedsminister Sonja
Mikkelsen (S) redegøre for reglerne for kapsler til medicin.
På baggrund af en henvendelse fra en producent af helsekost vil Jørn
Jespersen desuden have sundhedsministeren til at forklare, om det, som
hævdet af producenten, er nærmest umuligt at få godkendt kapsler fremstillet
af vegetabilske råvarer, f.eks. cellulose.
Faggruppeleder Kirsten Brønnum-Hansen, Lægemiddelstyrelsen, oplyser, at det
er muligt at få godkendt vegetabilske kapsler, hvis råvarerne opfylder
gældende krav til renhed.
Artikkel nr. II:
Kogalskab i de fleste EU-lande
Resumé:
Kogalskaben er udbredt i EU-landene. Den 31.december 1999 var der
registreret i alt 180.109 tilfælde af kogalskab - også kaldet BSE - fordelt
på 10 af 15 af EU´s medlemslande. Kogalskab er dermed i høj grad et
EU-problem. På verdensplan var antallet af BSE-tilfælde på samme tidspunkt
nemlig i alt 180.447, hvoraf EU altså tegnede sig for langt størsteparten.
Uddybning: Udenfor EU er især Schweiz ramt med 333 tilfælde, mens det
indenfor EU er Storbritannien, der tegner sig for det helt store antal
BSE-tilfælde. Ved udgangen af 1999 var der i Storbritannien registreret i
alt 179.195 tilfælde. På andenpladsen kom Irland med 440 tilfælde, og nummer
tre var Portugal med 367 tilfælde af kogalskab.
Kogalskaben opstod i kølvandet på nye fodringsmetoder, som især
Storbritannien tog i brug i begyndelsen af 1980»erne. De nye metoder bestod
i at fremstille kraftfoder af kød- og benmel fra selvdøde får og køer i
stedet for som hidtil at producere kraftfoder af det noget dyrere
fiskemelsprotein og vegetabilsk soyaprotein. Landmændenes selvdøde dyr blev
pludselig penge værd, og samtidig blev foderet billigere.
Døde dyr i foder Med det skulle vise sig at være katastrofalt at putte døde
dyr i foderet. Storbritannien blev efterfølgende ramt af en epidemi af
kogalskab. En epidemi der har medført, at i alt fire millioner stykker
britisk kvæg er blevet slået ned.
Men kogalskaben har ikke kun haft konsekvenser for dyrene. I Storbritannien
er 48 mennesker foreløbig døde af hjernesygdommen Creutzfeldt-Jakobs Syndrom
- en sygdom der har forbindelse med kogalskab. Det menes, at mennesker får
sygdommen ved at spise kvæg med kogalskab.
Mange nye tilfælde Frankrig har i løbet af det seneste års tid registreret
mange nye tilfælde af BSE. Ved udgangen af 1998 var der kun rapporteret om
43 tilfælde. Den 28. februar i år blev BSE-tilfælde nummer 88 registreret i
en fransk kobesætning. Der er altså tale om mere end en fordobling i løbet
af kort tid.
EU-Kommissionens veterinære afdeling kritiserede i begyndelsen af februar i
år Frankrig for ikke at have tilstrækkelig kontrol med dyrefoder.
Undersøgelser har nemlig afsløret, at der fortsat findes rester af kød- og
benmel i foderet til kvæg på trods af, at der siden 1996 har været forbud i
EU mod at blande kød- og benmel i foderet til kvæg.
This archive was generated by hypermail 2b29 : Wed Mar 15 2000 - 12:52:28 MET