"Tværtimod, hele Marx' genialitet ligger netop i, at han
besvarede spørgsmål, som menneskehedens fremskredne tænkere allerede havde
rejst. Hans lære opstod som en direkte og umiddelbar fortsættelse af de
lærebygninger, som filosofiens, den politiske økonomis og socialismens
største repræsentanter havde skabt.
Marx' lære er almægtig, fordi den er rigtig. Den er udtømmende og
harmonisk, den giver menneskene en sluttet verdensanskuelse, uforenelig med
al overtro, al reaktion, al retfærdiggørelse af borgerlig trældom. Den
retmæssige arvtager til det bedste, som menneskeheden har frembragt i det
19. århundrede - den tyske filosofi, den engelske politiske økonomi og den
franske socialisme."
Her finner vi en glimrende dokumentasjon for Lenins russisk-dogmatiske syn
på Marx. Han påstår: 1) Marx er et geni 2) Marx' teori er en "lærebygning"
3) Denne "lære" er "allmektig" (som Gud hos forskjellige trosretninger
altså!) "fordi den er sann" - det samme som når en kristen f.eks. sier at
Gud er allmektig fordi han er veien og livet 4) Marx' "lære" er "uttømmende"
og "harmonisk", "en sluttet verdensanskuelse" - dvs. den er helt logisk,
sammenhengende og uten indre motsigelser og forklarer alle vesentlige
filosofiske spørsmål, den rommer ingen overtro osv.
Er dette som her utbres en vitenskapelig instilling? Marx er kjent for
utsagnet at man bør tvile om alt. Lenins innstilling her ligger uhyre fjernt
fra Marx' metodiske tvil. Han gjør snarere Marx' teori til en
religionserstatning. Han tillegger den forklaringskraft og holdbarhet langt
hinsides det dokumenterbare, og han legger opp til dyrkelse av Marx som en
religionsstifter. Akkurat som den kristne Gud er Marx' teori i følge Lenin
en slags treenighet, tallet tre er neppe tilfeldig her. Hans postulat om at
Marx' teori er enhetlig og motsigelsesfri kan neppe sies å holde for
etterprøving, og den er ihvertfall ikke utrykk for noe dialektisk syn. Og
hvordan i allverden kan en "materialist" hevde at en teori er "allmektig"?
Her ligger det stoff til ettertanke for alle "marxister" av diverse
avskygninger.
Lenin glemmer nok (blant mange andre) ikke minst een viktig kilde til
"marxismen", nemlig seg selv og sin russiske bakgrunn som skolelærer. Det er
klart nok lett å forstå den begeistring Marx må ha vakt hos folk som Lenin
på denne tid, men i dag må vi kunne se, hvor tidsbundet dette skolastiske
lærebyggeri er og hvilke alvorlige følger det har fått. Lenin fikk
etterfølgere som ikke stolte på sin egen fornuft men på Lenins og andre
kanonisertes ("partiets") utlegning av Marx som religionsstifter. Symptomatisk
gjenspeilet i at soldater i den sovjettiske arme ikke selv kunne kart og
kompass, men måtte stole på offiserer. Den vestlige kapitalismen derimot har
skapt en delvist demokratisk ideologi og en makt som er forankret i
selvtilslørende samfunnsmessige forhold og på en viss måte avhengig av
vitenskap og kritikk og derfor har man (til en viss grense) kunnet overlate
det til folk selv å "tenke". Dette har vært den "marxistiske" teologi i
statskapitalismen langt overlegent som maktform.
Vh. Karsten Johansen