"moderne" film har sin pris

From: Karsten Johansen (kvjohans@online.no)
Date: Sat May 06 2000 - 21:32:38 MET DST


Her er noe for filmanmelderne i KK. En viss type film har åpenbart sin pris
for skuespillerne. Mon det går opp for noen at det kan være en sammenheng
mellom i viss type menneskefientlig innhold og behandlingen av skuespillere?
I så fall må en ut over fagforeningsperspektivet i snever forstand.

Karsten Johansen

Fra "Politiken" (http://Politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=110425):

Danske skuespillere advares mod at arbejde sammen med den unge, succesrige
filminstruktør Nicolas Winding Refn. Advarslen kommer fra Dansk
Skuespillerforbund efter flere henvendelser fra skuespillere, der har følt
sig fysisk og psykisk nedbrudt og misbrugt under optagelserne til den rå
storbyfilm "Bleeder".

Uddybning: Henvendelserne har fået forbundet til at gå til angreb på de
»fuldstændigt uacceptable og groteske forhold«, der ifølge forbundsformand
Henrik Petersen var under optagelserne til spillefilmen "Bleeder", og
forbundet opfordrer nu direkte sine medlemmer til at være "meget kritiske",
hvis de skal arbejde med Nicolas Winding Refn, skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten.

»Allerhelst ser vi selvfølgelig, at man kontakter os, inden man skriver
under på en kontrakt med Winding Refn«, siger Henrik Petersen.

Sammen med forbundets jurist Sandra Piras har Henrik Petersen skrevet om
sagen i det kommende nummer af skuespillernes fagblad "Spektakel", som
Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Fogedforbud Forbundet er på vej med flere tiltag mod Nicolas Winding Refn og
folkene bag "Bleeder". Først og fremmest vil forbundet stoppe en særlig film
om filmen og i et brev til filmselskabet Tju-Bang Film truer de med
fogedforbud, hvis filmen offentliggøres.

Dernæst arbejder forbundets jurist Sandra Piras på to-tre forskellige
sagsanlæg mod blandt andet produktionsselskabet bag "Bleeder".

Samtidig håber Henrik Petersen at kunne bruge sagen til at få indført nye
regler for både arbejdsmiljø og etik under optagelserne til danske spillefilm.

»Der er en øget interesse for at gå meget tæt på de private sider af folk.
Og det oplever vi også hos vores medlemmer, der her er udsat for
forkastelige forhold«, siger Henrik Petersen.

Ingen navne Skuespillerforbundet ønsker ikke at sætte navne på de pågældende
skuespillere men bekræfter, at det drejer sig om flere af de seks
hovedskuespillere: Kim Bodnia, Liveno Jensen, Mads Mikkelsen, Zlatko Buric,
Rikke Louise Andersson og Liv Corfixen.

Under arbejdet med "Bleeder" blev flere af dem udsat for fysisk skade under
optagelserne til de mange actionscener. Det skyldes ifølge
Skuespillerforbundet, at der i mange scener ikke var tilstrækkelig brug af
sikkerhedsudstyr og såkaldte stuntkoordinatorer.

»Flere af skuespillerne har stadig fysiske mén, til trods for, at det snart
er to år siden«, fortæller Henrik Petersen.

Dansk Skuespillerforbund rejser nu en principiel diskussion om skuespilleres
arbejdsvilkår og vil have helt nye regler udarbejdet på området, som
filmselskaberne skal indordne sig under.

»Det har aldrig tidligere været nødvendigt med andet end helt banale regler
om arbejdstider, diæter og den slags. Men de ting, der nu er kommet frem,
kan vi naturligvis ikke acceptere«, siger Henrik Petersen.

Medlemsmøde DSF indkalder i den nærmeste fremtid til et medlemsmøde for at
få afdækket problemets omfang.

»Derefter vil vi så gå i gang med at udarbejde et helt nyt regelsæt for,
hvad skuespillerne skal kræve. Det kan f. eks. være, at der altid skal være
professionelle stuntkoordinatorer til stede i forbindelse med voldsscener,
at der skal være en læge til stede, o.s.v.«, siger Henrik Petersen.

Hos filmselskabet Balboa Film afviser producent Henrik Danstrup enhver snak
om fysisk og psykisk overlast af skuespillerne under optagelserne til
"Bleeder" - og kalder hele kritikken for "latterlig".

»Skuespillerne ved godt, at Nicolas Winding Refn arbejder på en speciel måde
- og de vidste også godt, at vi ønskede at lave en film om filmen, der gik
meget tæt på. Så vi forventer selvfølgelig, at de i kraft af deres
uddannelse har lært at kapere de her ting«, siger han til Jyllands-Posten.



This archive was generated by hypermail 2b29 : Thu Aug 03 2000 - 10:25:38 MET DST