og dette vil fortsette 10-20 år til (minst).
Karsten Johansen
http://www.dmi.dk/vejr/index.html
Ozonlaget udtyndes fortsat
Den gennemsnitlige årlige tykkelse af ozonlaget over Danmark for år 2000
bekræfter, at udtyndingen af ozonlaget fortsætter. Måleserien omfatter nu 22
års målinger (1979 – 2000). Ozonlagets årlige middel-tykkelse formindskes i
gennemsnit med 0,4% pr. år. På figuren er tendensen i ozonlagets udtynding
over Danmark vist som en rød linie, mens ozonlagets middel-tykkelse for de
enkelte år er vist som punkter. At der er tale om en udtynding er i figuren
vist som en negativ tendens.
(figuren kan ikke gjengis pr. e-post, se den på DMIs websider)
Som det fremgår af figuren, er der en del spredning af punkterne omkring den
linie, der angiver den nedad-gående tendens. En del af denne spredning
skyldes særlige forhold i atmosfæren i nogle af årene: de særligt lave
værdier af ozonlagets middeltykkelse i årene 1983, 1992 og 1993 skyldes
vulkanudbrud i de(t) foregående år (El Chichon i 1982 og Mt. Pinatubo i
1991), mens de forholdsvis høje værdier af ozonlagets middeltykkelse i 1998
og 1999 skyldes unormalt høje temperaturer i den polare stratosfære i
vinter- og forårs-månederne.
Udtyndingen af ozonlaget varierer med årstiden: den er størst (0,6%) i
forårs-månederne (marts, april og maj) og mindst (0,2%) i efterårsmånederne,
mens hhv. vinter- og sommer-månederne ca. har den samme udtyndingstendens
(0,4%).
De seneste modelberegninger viser, at ozonlaget fortsat vil nedbrydes gennem
de næste 10-20 år, for herefter gradvist at vende tilbage til 'normale'
tilstande midt i århundredet.
This archive was generated by hypermail 2b29 : Sat Jan 20 2001 - 14:26:18 MET