Hva sier Platon om rektorvalget? Fra "Staten" bok 1 (347a). 

"Så er det altså klart ... at ingen kunst eller ledelse tilvejebringer det 
som er nyttigt for den selv, men, som vi sa for lenge siden, den 
tilvejebringer og foreskriver det, som er nyttigt for den, der bliver ledet, 
idet den tager i betragtning det, som er fordelagtigt for denne, som er 
svagere, og ikke et, som er fordelagtigt for den stærkere. Af den grund var 
det altså ... at jeg allerede før sagde, at ingen ønsker frivilligt at lede 
og at tage sig af dårlige forhold og søge at forbedre dem, men man kræver 
lønn, fordi den, der skal udøve kunsten på rette måde, i sin virksomhed og 
sine professionelle forskrifter aldrig har det, er er bedst for ham selv, 
for øye, men derimot det, som er bedst for den, der bliver ledet. Som følge 
deraf bør altså, som det lader til, de der skal være villige til at lede, 
have løn, enten penge eller ære eller også straff, dersom de ikke leder. 

--- Hva mener du med dette, O Sokrates, sagde Glaukon; for de to slags lønn 
forstår jeg nok; men hvad er det for en straf, du taler om, og hvordan du 
har kunnet omtale den som en slags lønn, det forsstår jeg ikke. 

--- Det er altså de bestes lønn du ikke forstår, sagde jeg, den, for hvis 
skyld de bedst egnede leder, når de da vil lede. Eller vet du ikke at 
ærgjerrighed og pengebegærlighed regnes for en skam og også er det? 
... ... 
--- Af den grund er det altså, sagde jeg, at de gode hverken er villige til 
at lede for penges eller for æres skyld; for de ønsker hverken åbenlyst at 
tjene lønn for deres ledelse og kaldes lønnstjenere eller i det skjulte 
egenmægtig at tilegne sin lønn for deres ledelse og kaldes tyve. Og likeså 
lidt vil de lede for ærens skyld; for de er ikke ærgerrige. Altså må der for 
deres vedkommende tvang til, og straff, dersom de skal være villige til at 
lede. 
... 
Men den største 
straff består i at blive ledet af en dårligere person, hvis man ikke selv er 
villig til at lede; den er det efter min mening, de dertil egnede mennesker 
er bange for, når de har ledelsen, og af den grund indlader de sig på at 
lede, ikke fordi det er noget godt de indlader sig på, eller fordi de venter 
nogen behageligheder derved, men i den tanke, at det er nødvendigt, og fordi 
de ikke har nogen, der er bedre end de selv eller ligeså gode, som de kan 
betro ledelsen til. 

... for det er ikke en sand leders natur at sørge for 
det, som er fordelagtigt for ham selv, men for det, som er fordelagtigt for 
den, der bliver ledet, så at ethvert fornuftigt menneske snarere ville 
foretrække at blive gavnet af en anden end at gavne en anden til besvær for 
sig selv.